Napans produkter giver store fordele for husejere i form af skybrudssikring.
Der er mange fordele ved at investere i Napan produkter til klimasikring af din bolig, så du undgår fækalieholdigt spildevand i din kælder, når der er kraftige skybrud.
Alene en udtalelse som følgende burde være nok til at få enhver husejer til at gå i gang med at finde frem til en optimal løsning til sikring mod kloakvand i kælderen.
“Man står der og kigger på vandet, der bare vælter op, og har ingen anelse om, hvad det skal ende med. Løber det ud igen? Fortsætter det bare? Kan det nå helt op i stuen? Jeg havde aldrig prøvet at stå i sådan en situation før, og det hele var bare én stor følelse af afmagt”. Kilde: Politiken, den 12. maj 2012
Hos Napan tillader vi os at påstå, at du som husejer får mange og store fordele, når du investerer i en skybrudssikring og oversvømmelsessikring, der indeholder Napan produkter.
Hos Napan har vi særlig fokus på, at husejere har forskellige behov. Vores produkter til klimatilpasning er fremstillet i et enkelt design samtidig med, at de er ekstremt fleksible. Det har den fordel, at vores klapkontraventiler og højvandslukkere kan monteres i alle typer rør og brønde. Desuden udvikler vi såvidt muligt altid modeller, der kan monteres væk fra boligen, så husejeren undgår omkostningstunge indgreb i sin bolig.
Til eksempel er Napan højvandslukke et af markedets mest fleksible, da vores design og funktionalitet giver mulighed for at installere højvandslukket uden for boligen. Det betyder, at boligejeren undgår store indgreb i bygningens konstruktion, hvilket gør det meget prisbilligt at få installeret en højvandslukker.
Vores fokus på at udvikle fleksible højvandslukkere har dermed også den store fordel, at klimasikringsløsninger med Napan produkter typisk er meget billigere at få installeret og igangsat end andre løsningsformer.
Napan klapkontraventiler og højvandslukkere er gennemtestede og godkendt ved alle påkrævede offentlige myndigheder. Som boligejer er det væsentligt, at du kun anvender godkendte produkter, da du bærer ansvaret for udledning af spildevand fra kælderen.
Flere og flere forsikringsselskaber giver rabat på husforsikringen, hvis du klimasikrer din bolig mod oversvømmelser med eksempelvist et Napan højvandslukke. Her er det selvfølgelig også påkrævet, at klimasikringen sker med brug af godkendte produkter.
Som husejer er det derudover væsentligt, at skybrudssikre huset mod oversvømmelse af spildevand, da det medvirker til som minimum at holde husets værdi i en eventuel salgssituation. Undersøgelser viser nemlig, at 41% af ejendomsmæglerne har oplevet, at boliger, der har været udsat for oversvømmelse, bliver fravalgt af købere.
En anden stor fordel ved klimasikring er, at du sikrer dig mod alle de ærgelser og tab, som en oversvømmet kælder medfører. Napan højvandslukke giver dig dermed en tryghed, der efter vores mening er værd at investere i.
Napan har eksisteret siden starten af 1960’erne og produktudviklede nogle af de første tilbageløbsstop på markedet. Produktudvikling og produktion har konstant været præget af innovative tiltag for til stadighed at kunne tilbyde markedet de bedste produkter som klapkontraventiler og højvandslukkere samt alarmer. Produkterne sælges via mange grossister og kloakmestre og er installeret i flere tusinde kloakker og rørsystemer.